Om Bataillionen – Café & Kulturhus

Avedørelejren var en kaserne ved Vestvolden i Avedøre, og den er i dag er hjemsted for beboelse og en hel række aktiviteter og virksomheder.

Bataillionen, som idag er et kulturhus med Café og spisested. Maden bliver lavet af Hvidovre produktionsskoles elever.

I sin tid var lokalerne soldaternes kostforplejning, og igennem årene har køkkenet betjent mange værnepligtige, der har været stationeret herude. Det er stadigvæk sådan, at Bataillionen skal servicere de mennesker, der bor og arbejder i lejren, samt selvfølgelig alle andre, der finder vej til os, med god, sund og nærende kost.

Avedørelejren blev bygget i årene 1911-1913 ved arkitekt Helge Bojsen-Møller.

Navnet Bataillionen er bl.a. inspireret af, at tredje Artilleribataillion lå i lejren i tyverne, og det er en cadeau til den fantastiske historie, der knytter sig til lejren og Vestvolden i øvrigt.

Om caféen
Caféen holder til i Bataillions flotte & historiske hovedsal – som engang fungerede som spisesal for de menige soldater – og nu ombygget til en hyggelig kulturcafé.

På udvalgte dage åbent om aftenen, lørdag eller søndag, eks. til Fastelavn (katten af tønden), Julemarked og andre Åbent hus lignende arrangementer.

Det er IKKE muligt, at låne eller leje Bataillionen til private arrangementer på lørdage, søndag og helligdage.

Om Kulturhuset
Huset danner ramme om specielle udstillinger, mulige former for kulturelle begivenheder, teaterforestillinger og koncerter.

Samarbejdet med de øvrige aktører i Avedørelejren vil vægte højt i de initiativer, vi tager.